Af Svend Novrup

 

Det var på en rejse til Kertemindes venskabsby i Skotland, North Berwick, at snakken gik over en flaske whisky: Hvilken aktivitet kunne man med succes knytte til Kerteminde med garanti for en varig succes?
Det var Henrik Lehmann Andersen, i dag direktør for Odense Zoo, der foreslog at koncentrere sig om kirsebær!
Det kom bag på Museumsdirektør Erland Porsmose, daværende borgmester Else Møller, nu formand for Foreningen for Kunst og Kultur i Kerteminde, og daværende turistchef, nu bankdirektør Karsten Koch. Forslaget var blot så godt, at det endnu efter en times intens diskussion ikke var lykkedes at skyde det ned.
 - Se bare! I har ikke myrdet forslaget endnu, og Erland har store eftertænksomme furer i panden – det skal nok blive til noget, fastslog Lehmann.

Der gik et par år, hvor især Porsmose blev mere og mere begejstret for ideen, fordi Nordøstfyn er et førende kirsebærcenter og faktisk altid har været det. I efteråret 2004 tog han fat i Karsten Koch og sagde, at nu måtte det være, og så inviterede man bredt til brainstorming om en kirsebærfestival i 2005. Resultatet blev en selvbestaltet komité af denne sammensætning: Else Møller, Erland Porsmose, Karsten Koch, turistchef Bjarne Ellgaard, salgsleder Jan Lindorff, vinhandler Jonas Nielsen, musikkonsulent Palle Aarslev, skoleinspektør Peter Thomsen, restauratør Puk Lyskjær Larsen, museumsformidler og kunstner Lucy Bergström, museumsassistent Lis Engelbrecht, museumsmedarbejder Katarina Hallgren, journalist og forfatter Svend Novrup samt keramiker Helle Fabricius.

 

 

 I et stort frivilligt arbejde lagde gruppen sine mange kompetencer sammen, og selv om alle burde nævnes, tager vi nogle ud her. Palle Aarslev og i senere år Peter Thomsen sørgede for de optrædende musikere; Thomsen også for, at mikrofonanlæggene blev passet og stod i samarbejde med Else Møller for sponsorsøgningen. Helle Fabricius havde kontakten til de nordøstfynske kunstnere, som gik ind for tanken om en udstilling i Siloen på Nordre Havnekaj og indvilgede i at åbne deres værksteder og gallerier lørdag under festivalen. Svend Novrup skrev bogen ’Kirsebær’, hvor det blev demonstreret, at kirsebærret ikke bare er til at spise, men har præget samfund over hele verden i århundreder tilbage på mange måder. På titelbladet var nævnt mord, musik, kager, kærlighed, malerier, snaps, farve, litteratur, ordsprog, anekdoter, opskrifter, vin og meget mere!

Festivalen skulle gennemsyres af kvalitet på enhver måde. Det skulle signaleres med åbningen, hvor Rylen lagde til kaj. Rylen er den båd, Achton Friis og Johannes Larsen sejlede de danske farvande tynde med, da de i begyndelsen af 1920erne lavede deres storværk om ’De Danskes Øer’.

Havnen skulle være omdrejningspunkt fredag med musik og med åbning af kunstudstilling i Silo 5. En udstilling, der de første år var for såvel professionelle som amatører.
Et fødevaremarked skulle være omdrejningspunktet lørdag formiddag, hvor fokus flyttede til Torvet. Her var der løbende underholdning fra en scene, der udgjordes af ladet fra en lastbil, og til hvilken adgangen foregik ad en vaklende trappestige. Flere spekulerede på, hvem der havde ansvaret, hvis nogen faldt ned i forsøget på at komme op!
Under hele festivalen var gratis, guidede byvandringer et stort hit, som de har været det i samtlige år.
Det regnede under den første festival, og alligevel blev den en overvældende succes. Faktisk er det jo endnu mere populært at gå i forretninger og finde de gode tilbud, når det regner, end når stranden lokker med solskin og varmt vand.
Publikum hyggede sig i Silo 5 og i teltene med fødevarerne. Desuden var der godt med bidrag til konkurrencerne om det bedste kirsebærbagværk, den bedste kirsebærdram og den bedste kirsebærkunst, mens det kneb mere med konkurrencen om den bedste rygeost.
EU's landbrugskommissær Mariann Fischer-Boel var hædersgæst på festivalen, der i sin første udgave musikalsk ikke havde store stjerner, men veloplagte bands som Rendestenens Liljer og Den Kummerlige Trio. Kirsebærpigerne var fra starten en stor succes, når de delte deres bær ud.
For arrangørerne var det et lille held, at det regnede, for det betød, at publikum kom lidt senere lørdag formiddag, og derfor nåede man at opdage ting, der ikke var på plads, før de blev savnet. Desuden blev man klar over vigtigheden af at kunne kommunikere lynhurtigt med hinanden for at kunne reagere ved uventede problemer.
Første år blev både en publikumssucces og en gavnlig erfaring for arrangørerne, der jo alle var amatører i en organisation, som endnu ikke fandtes!

 

I 2006 kom der yderligere fokus på den gode historie med flere optrædender af den kendte radio- og tv-vært Nis Boesdal. Træskibssejladsen Fyn Rundt afgik fra Kerteminde mandagen efter festivalen, og det betød, at de smukke skibe kom og blev en del af underholdningen i weekenden, hvorfor der også var endnu mere fokus på musik på havnen; samt på kunstudstillingen i Siloen med motivet ’Rødt’, der fortsatte helt frem til 6. august.
 Ikke mindre end 25 atelierer, udstillinger, værksteder og gallerier holdt åbent for besøg lørdag eftermiddag fra kl. 13-17.
 Kaare Norge gav koncert fredag i Kerteminde Kirke, hvor det er blevet en tradition, at der er et arrangement hvert år på dette tidspunkt. Svanemøllen ved Johannes Larsen Museet var istandsat og kom til at køre igen. Et forsøg med en picnic-koncert med Souvenirs lørdag aften var en kunstnerisk succes, men en publikumsfiasko, så det stod klart, at Torvet skulle være musikalsk centrum.
Den italienske by Raiano, der har sin egen kirsebærfestival, mødte op med et udvalg af skønne italienske varer og var en stor attraktion på fødevaremarkedet på Torvet. Borgmestrene fra Raiano og Kerteminde plantede kirsebærtræer i Johannes Larsen Museets have. I museumshaven ved Farvergården var der historiske lege som at spille hul med kirsebærsten, at stikke Palles øje ud, at gå på stylter og lignende blandt børneaktiviteterne, der også omfattede Kerteminde Kino, der spillede ’Emil og Grisepjokket’. Søndag aften blev traditionen med at afslutte festivalen med alsang i Johannes Larsen Museets have grundlagt.

 

I efteråret 2006 var der enighed om, at nu var der med stort held afviklet to festivaler uden nogen formaliseret ledelse, og det kunne ikke fortsætte.
Derfor blev Foreningen til Støtte af Kunst og Kultur i Kerteminde stiftet med en bestyrelse på ni personer. Formand blev naturligt Else Møller, og at foreningen ikke hed noget med kirsebærfestival skyldtes, at man ikke ville begrænse sig til den, men havde som mål også at være med til at præge det øvrige kulturliv i byen, og det er siden sket i rigt mål.
Der var nu også basis for at holde en pressekonference nogle uger før Kirsebærfestivalen 2007, der bød på mange fornyelser. Mange medier mødte op, men nok så vigtigt blev mange andre opmærksomme på festivalen, bl.a. tv og ugeblade.
Der blev oprustet på den musikalske front med Alberte Winding og Viggo Sommer som hovedattraktionerne, og fredag talte Johannes Møllehave om den danske sangskat i Kerteminde Kirke, hvor Rosinante spillede.
Medierne var for alvor ved at få øjnene op for festivalen, og tv2 Fyn sendte direkte fra Marinaen, hvor borgmesteren fra Kertemindes venskabsby Uschlar plantede et kirsebærtræ, som Johannes Møllehave havde gjort det dagen forinden.
Blandt de nye indslag var busture ud i de landskaber, der har givet inspiration til de mange store kunstnere på Nordøstfyn. En gik til Drigstrup med Fritz Sybergs grav, Hindsholm og Fyns Hoved. En anden rundt om fjord og nor. På begge var der stop ved udvalgte kunstnerværksteder.
På Johannes Larsen Museet var en nyskabelse en konkurrence om at lave den smukkeste og mest originale kirsebærkurv. Den blev så populær med de elegante og overrumplende bidrag, at den er fortsat siden.
Der var opstået mange kirsebærprodukter. Bl.a. kunne man i Vaffelhuset få Danmarks eneste kirsebær-softice; festivalen havde fået lavet sin egen kirsebærøl fra Herslev Bryggeri, og sin egen kirsebærsaft, ligesom Clausens Efterfølgere havde kransekage med kirsebærfyld.
Indslagene på Torvets scene lørdag formiddag var vokset i antal, bl.a. med rimekonkurrence, afholdt af Bibliotekets Venner. I Kerteminde Kino kunne man se ’Brødrene Løvehjerte’, men i øvrigt fortsatte festivalen sin udvikling og fik flere og flere besøgende, der havde været til festival tidligere og måtte tilbage..
 

I 2008 havde Else Møller været på feriemesse i Herning med kirsebærprodukter, plakaterne med de vindende motiver fra konkurrencerne om Årets Kirsebærkunstner, og masser af talegaver. Hun opfordrede til, at man tog på Kirsebærfestival, prikkede hende i ryggen og fik en bakke kirsebær.
Det skete mange gange i festivalens løb!
Festivalen havde efterhånden fundet sine ben og bestemt sig for at lægge maksimal vægt på den gode historie, nu bl.a. med den danske mester i fortællekunst, Anette Jahn, der fortalte historien ’Musen fra Måle, der var skrevet specielt til lejligheden; og med en kirsebærminister, der causerede. Der var familieaktiviteter, fødevarer af højeste kvalitet og masser af kunst, som ikke mindst gav en særlig stemning. Et indslag, der understregede det, var en ildregatta. Efter Moonjams succesfulde optræden lørdag aften blev der tændt fakler, og med vægter Niels Steenfeldt i spidsen vandrede flere tusinde mennesker, de fleste med tændte fakler, ned til Langebro og havneløbet hen mod Restaurant Rudolf Mathis. Her sang operasanger Ingeborg Børch a capella lyset ud, mens medlemmer af Kerteminde Kajakklub med fakler på deres kajakker sejlede i løbet.
I en weekend, hvor vejret ikke var særlig godt, var forholdene ikke desto mindre perfekte i lige præcis de tre kvarter, dette indslag varede, så den glødende solnedgang, de flammende fakler og den smukke sang gjorde begivenheden uforglemmelig.
Weekendens gæster skulle tælles i titusinder, busturene ud i Sybergland var overtegnet, Johannes Larsen Museet måtte indkalde ekstra personale pga. utroligt stort fremmøde til de gratis omvisninger, og ved alsangen søndag aften kunne Erland Porsmose konstatere, at ’Kirsebærfestivalen er blevet stor, men vi spytter i hænderne og gør den større!’

 

Mange firmaer og fonde har i årenes løb bidraget til, at Kirsebærfestivalen har fået bedre rammer. Især den store, overdækkede og smukke scene, der nu er skueplads for de mange indslag på Torvet, har været meget væsentlig. I 2009 var der finanskrise, og pengene var meget vanskelige at rejse til festivalen, men ikke mindst fordi det nu blev anerkendt, hvor vigtig den er, blev der bakket bedre op om den lokalt, og flere ting blev ændret.
Først og fremmest blev man enig om at opgradere søndag, og at Torvet skulle være omdrejningspunktet for festivalen. Erhvervslivet sluttede op om søndagen med et stort udsalg, og en optræden med traditionel jazz af Amanda Jazzband var en kæmpe succes. Årets bustur gik til Selleberg, der er blandt Danmarks største producenter af sødkirsebær, og den rullende kunsttur gik med museumsdirektør Porsmose i spidsen ud i Sybergland i en vældig karavane. Desuden var afgørelsen af de forskellige konkurrencer udskudt til søndag.
Kirsebærministerembedet antog nye dimensioner, da Karl Krølle overtog embedet og mødte op med såvel en slagsang som en forrygende morsom trontale, iført kjortel og storkerøde ben.
Endnu engang blev der gjort ekstra for børnene, der nu kunne spille på overdimensionerede musikinstrumenter af naturmaterialer og tage på stjerneløb, dvs. de løb fra et punkt på Torvet til diverse steder i byen og løste små opgaver.  De kunne desuden male korn af gamle kornsorter og bage fladbrød; eller de kunne være med til at bage snobrød. Der var også flere gange underholdning af Arne Bjørks underfundige klovn Jody.
Der var mere musik end nogensinde med Vini Kjærsgaard i Kerteminde Kirke fulgt af Nikolaj og Piloterne fredag; lørdag Lissa og Kristian i fire timer omkring middag og om aftenen Szhirley fulgt af Ingeborg Børch ved havneløbet.
Kirsebærfestivalen er nået meget langt, men mangler stadig det økonomiske fundament, der vil gøre det stensikkert, at den kan fortsætte, og i anstrengelserne for at få festivalen til at køre er det ikke lykkedes at gøre nok for Foreningen for Kunst og Kultur i Kerteminde. Det burde næsten være borgerligt ombud at være medlem og yde sin del af arbejdet, for Kirsebærfestivalen er ved at gøre Kerteminde verdenskendt.