Love For Foreningen For Kunst Og Kultur Kerteminde
1.
Foreningens navn er Foreningen for Kunst og Kultur på Kertemindeegnen.
2.
Foreningens formål er at fremme interessen for og aktivt støtte Kunst og Kultur på Kertemindeegnen, herunder at afholde Kerteminde Kirsebærfestival hver sommer.
3.
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.Den afholdes hvert år mellem den 20.januar og den 20. februar og indvarsles mindst 14 dage forud ved avertering i den lokale avis.
4.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling er;
-Valg af dirigent.
-Aflæggelse af årsberetning ved formanden
-Aflæggelse af foreningens reviderede regnskab
-Orientering om foreningens arbejdsplaner for det
-kommende år
-Valg af bestyrelse
-Valg af revisorer
-Fastsættelse af årskontingent
-Behandling af forslag fra medlemmerne
-Eventuelt
5.
Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal indsendes skriftligt til bestyrelsens formand og være denne i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
6.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 8 dages varsel på samme måde som ordinær generalforsamling. Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær
generalforsamling, når ¼ af medlemmerne eller mindst 30 anmoder herom – ledsaget af de forslag, der ønskes behandlet.
7.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødtes antal. Sager, der behandles af generalforsamlingen, afgøres ved simpel stemmeflerhed.
8.
Vedtagelse af lovændringer eller foreningens ophævelse kræver dog møde af 2/3 af medlemmerne, og forslag derom
skal behandles som et særligt punkt på dagsordenen. Såfremt et tilstrækkeligt antal medlemmer ikke er mødt, hvis sådanne forslag står på dagsordenen, skal der med 8 dages varsel
indkaldes til ny generalforsamling, der da uden hensyn til de mødtes antal er beslutningsdygtig. Afgørelsen træffes
ved almindelig stemmeflerhed.
9.
Foreningen ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Valgetgælder for 3 år ad gangen, således at der hvert år afgår
3 medlemmer. Her ud over tilbydes Cityforeningen og Kerteminde Kommune en plads i bestyrelsen. Det tilstræbes,
at medlemmerne omfatter kulturlivet bredt, herunder kunst, musik, museer, turisterhverv og fødevarekultur.
10.
Bestyrelsen konstituerer sig senest 14 dage efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Kassererhvervet må ikke forenes med formands eller næstformandshvervet.
Foreningens evt. ansatte kan ikke være medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er tilstede. Der stemmes efter almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der afholdes mindst 2 bestyrelsesmøder om året.
11.
Som medlemmer kan optages enkeltpersoner, firmaer, institutioner og foreninger.
12
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
13.
Kassereren fører foreningens regnskab, opkræver kontingent på en særlig konto og fører medlemslisten.
14.
Ophæves foreningen for Kunst og Kultur uddeles foreningens formue til kulturelle formål på Kertemindeegnen.
Vedtægtsændring september 2010.
--